Parterapi kan give jer glæden, trygheden og kærligheden tilbage
Allerede fra første dag får I redskaber med hjem, som kan fremme positiv kommunikation og dermed en bedre stemning imellem jer.
At leve i et parforhold kan være berigende, støttende og inspirerende
Men det kan også være opslidende, og føre til stor ensomhed, når den første forelskelse har lagt sig, og forholdet skal fungere i en rutinepræget og presset hverdag.
Typiske problemer er dårlig kommunikation, skænderier, skæv arbejdsfordeling, uenighed om børneopdragelse, utroskab - og følelsen af at være vokset fra hinanden. Efter en tid går det som regel ud over sexlivet, og derefter er der ikke lang vej til at føle sig ligegyldige for hinanden.
Som jeres parterapeut hjælper jeg jer til at få jeres forhold tilbage på sporet. Terapien foregår som en samtale, hvor der er respekt og omsorg for de følelser og den sårbarhed, der er i spil.
Vi taler blandt andet om:
- Jeres vaner og særligt uvaner
- Jeres sårbarheder og frygt
- Jeres typiske måder at beskytte jer selv på (forsvar)
- Jeres individuelle inderste ønsker og behov
- Og ikke mindst: Hvordan I kan ændre jeres adfærd og syn på hinanden, så I bedre kan hjælpe og støtte hinanden til at få det parforhold, I begge længes efter
Parterapi kan være en hjælp til at komme videre i livet sammen - eller hvis dét ikke kan lade sig gøre - at komme videre hver for sig på en ordentlig måde med respekt for det gode, der har været.